Til forsiden
Tilsandede Kirke

Attraktioner


Skagen området er natur, kunst og kultur – en oplevelse på alle tider af året – og oplevelser til mere end en ferie.

Attraktioner

Attraktioner eller seværdigheder er steder og ting, der er seværdige - dvs. de er værd at opleve.
Så er det i den forbindelse ligegyldigt, om vi taler om de steder, hvor du skal betale entré eller om de gratis glæder i naturen.



Sådan finder du attraktionerne

Holder du af kulturelle oplevelser eller af at komme ud i naturen?
Besøg gallerierne, kunsthånd-værkerne, museerne mm. Eller benyt chancen for at komme en tur på stranden eller i skoven.



Du får nemt et overblik over alle attraktionerne i menuen til venstre.
Når du har klikket dig ind på den ønskede attraktion, får du yderligere faktaoplysninger, for eksempel om adresser og åbningstider.

Efterår og vinter

Havet, som altid er tæt på i Skagen, holder på varmen, og derfor kan du ofte nyde et fantastisk lunt efterår i Skagen. Naturens spisekammer bugner allermest om efteråret, hvor du kan komme med på svampetur eller samle bær og urter til din egen kryddersnaps. Eller prøv lykken med fiskestangen fra molen eller på stranden.

Naturen i Skagen-området er også en oplevelse om vinteren, ikke mindst en travetur langs Skagerrak-kysten, når den salte vind bider i kinderne og de store dønninger buldrer ind mod stranden.

Lev livet i Lysets Land !

Tag en pause fra dagligdagens trummerum. Et ophold i Lysets Land er dage med både aktive oplevelser og tid og rum til at slappe af, have det sjovt og få batterierne ladt op. Også i familiens eller gode venners selskab.


Råbjerg Mile og Grenen

- er selvfølgelige mål for en udflugt. Råbjerg Mile er en af Nordeuropas største vandremiler, den bevæger sig mere end 15 meter om året.



Grenen - hvor de 2 have Kattegat og Skagerrak mødes er en storslået oplevelse, specielt når vinden rigtig raser.
Se mere om naturområder her

Annonce:

365 dage med oplevelser

En fiskerbefolkning, der lever af havets rigdom og skæbnens nåde. Og en kunstnertradition, der gennem generationer har sat disse mennesker på lærred, vers og toner. Det er den kontrast og symbiose, der gør Skagen til et magisk sted. Du mærker det den dag i dag. Fiskernes fåmælte lune og kunstnernes store armbevægelser.



Denne side kortlink:
www.skagen.dk/attraktioner

Annonce:

Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT