Til forsiden
De gamle julelege

Mange underholdningsspil og lege hører til i juletiden. Det er en del af vores juletradition at lege julelege. Skikken med at lege mus, nippe strå eller spille Fillippine er måske nok gået af mode, men andre, nyere lege og spil dukker op i de danske hjem.

Pebernødder
Terninger

Mus

Man lægger nogle håndfulde pebernødder eller nødder på bordet. Når alle spillere er klar, udpeges en person til at være "den". Han eller hun skal så lukke øjnene, mens alle de andre spillere bestemmer, hvilken pebernød, der skal være musen.

Nu skal personen så tage så mange pebernødder fra bordet som muligt - og undgå at tage musen.
Hvis personen tager musen, råber alle andre MUS. Så stoppes spillet og det tælles op, hvor mange mus personen har fået.

Spillet går videre til alle har prøvet. Den, som har erobret flest pebernødder har vundet.

Filippine

Filippine-legen  stammer fra begyndelsen af 1800-tallet. Filippine er en slags væddemål. Hvis man finder en nød med 2 kerner, så spørger man, om der er nogen, som vil lege Filippine. Hvis nogen vil spille, så spiser man hver sin kerne. Derefter aftaler man et bestemt tidspunkt, hvor det gælder om at være den første der siger FILIPPINE til den anden. Taberen skal give vinderen en gave.

Pakkespil

Pakkespillet er en leg af nyere dato og som har vundet stor popularitet. Det er kendetegnet ved at være dybt uretfærdigt og meget upædagogisk, da pakkerne man spiller om, ikke fordeles ligeligt mellem deltagerne.

Til spillet skal alle medbringe en eller flere flot indpakkede gaver. De lægges midt på bordet. Alle spillerne sætter sig rundt om bordet og spillet kan gå igang. Man slår terning om gaverne. Den som slår en 6´er har lov at vælge en af gaverne fra bordet, men må ikke pakke den op. Den næste som slår en 6´er må vælge en af gaverne på bordet - eller en af de pakker som en anden spiller har valgt. Man må altså hugge pakker fra hinanden.

Spillet slutter på et aftalt tidspunkt. F.eks kam man sætte et æggeur til at ringe efter 25 min., så det bliver en overraskelse for alle, hvornår spillet stopper. De gaver, man har tilkæmpet sig i løbet af spillet, må man beholde. Det er her det uretfærdige i spillet kommer ind. Nogle får mange gaver og nole slet ingen.

Overraskelsen er så, hvad der er inden i gaverne. For det kan jo være et stykke lækker chokolade eller en toiletrulle, måske en flot dækkeserviet eller en pose brune bønner over sidste salgsdato.

Kampen om mandlen

Ifølge traditionen skal der kun være en enkelt hel mandel i skålen med risalamande. den der finder mandlen, vinder mandelgaven. Mandelgaverne er vidt forskellige, alt efter famile og tradition. Nogle får den traditionelle marcipangris, andre chokolade eller et spil.
Rygtet siger, at der snydes rundt om i de danske hjem. Især i de hjem, hvor der er børn. Her sørger de voksne for, at det er børnene, som finder mandlen. Så er julefreden bevaret og julelysene tændt i barneøjne.
En del af kampen om mandlen foregår, mens risalmanden nydes. Den, som finder mandlen, holder det skjult så længe som muligt, så resten af selskabet er tvunget til at spise al risalamanden. Det kan give anledning til megen debat omkring bordet og skuespillertalenterne kommer i brug.

Nippe strå

Nippe strå er en juleleg, hvor deltagerne trækker tov. De to midterste personer skal være en dreng og en pige. Mens resten af selskabet trækker i tovet skal enten drengen eller pigen forsøge at nippe et strå fra modstanderens læber - det kan let ende med et kys.

Nu er det jul igen

Denne leg er ofte brugt som afslutningen på dansen omkring juletræet. Mens man leger, synger man et enkelt vers, som lyder: "Nu er det jul igen, nu er det jul igen og julen varer lige til påske. Nej det er ikke sandt, nej det er ikke sandt - for der imellem kommer fasten." Dette vers gentages mange, mange gange, men man leger. Man tager hinanden i hænderne og danner en lang kæde. Først danses omkring juletræet et par gange. Nu sættes tempoet op og man danser gennem hele huset, rundt i alle rum og nogle gange også udenfor. Den, som danser først bestemmer ruten. Legen er ovre, når alle er så forpustede, at de ikke kan løbe mere.
Af: Lysets Land
Tirsdag, november 02 2010

Gnav



Dette gamle julespil hører vi om i "Peters jul" fra 1866, hvor de spiller Gnav.
Det er et meget enkelt spil, hvor man spiller om pebernødder.
Spillet kaldes også "Vekselspil", da det går ud på at veksle sin brik/kort med sidemanden eller "stå", hvis man har en høj brik/kort.
Se spillebrikkerne
Spilleregler
Spillet fås som kortspil hos Skalk

Grødspil




En ske med grød drejes rundt. Den, som skeen peger på, skal spise en ordentlig skefuld grød, som straks bliver øst op på vinderens tallerken.
Grødspillet legede man gerne, når alle sad mætte omkring bordet efter julemaden.
Det har været grove juleløjer at komme igennem denne leg. Velbekomme.

De mere skumle julelege

I 1600 og 1700 årene var præster og myndigheder ikke glade for de aktiviteter og lege, som forgik, når man holdt "julestue" rundt om i hjemmene. Rent faktisk blev julelegene forbudt. I dag ville vi nok ikke synes, at disse julelege var slemme nok til, at man skulle straffes for at lege dem, men dengang forbød man "al forargelig legen om julen".
Nogle lege var gemmelege, sanglege eller pantlege. Andre var lege, hvor en blev klædt ud som bisp eller præst. En af de frækkere lege var at "trille jule-kage" eller "at bage". Det gik ud på, at en karl og en pige blev lagt på et bord, ovenpå hinanden. De var "dejen" som blev æltet af de andre.
Læs mere om de skumle julelege
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT